tirsdag den 7. februar 2012

Italienske (amerikanske) kødboller i tomatsauce

Kongeretten over alle kongeretter - og her i en helt enkel udgave, som vitterligt ikke tager mange minutter at lave, men som til gengæld imponerer, hvor den serveres. Og så ligger mæthedsfaktoren på 10 ud af 10 efter sådan en portion. Og der skulle være nok til at gøre 4 personer RIGTIGT mætte.

Kødboller:
900 g hakket oksekød
4 stk hvidt toastbrød uden kant, smuldret
1 dl fintrevet parmesanost
1 spsk friskhakket persille (hellere for meget end for lidt)
1 spsk friskhakket basilikum (hellere for meget end for lidt)
1 tsk salt
1/2 tsk peber
1 knivspids cayennepeber (kan udelades)
2 fed finthakket hvidløg
2 æg
3 spsk olivenolie

- Alle ingredienserne blandes med løs hånd.
- Små kødboller formes i hænderne - tænk godt en spiseskefuld kød til hver bolle.
- De steges på en pande - vær forsigtig med ikke at putte for mange på panden af gangen, for så koger de og kogt kød er bare ikke sagen. (Mens kødbollerne steger tilberedes sovsen)
- Put kødbollerne i tomatsovsen, når de har taget farve og kan holde formen.

Tomatsovs:
2 små løg (eller 1 stort)
2 fed hvidløg
2 ds hakkede tomater
2 dl friskhakket basilikum
Tilsmagning: citronsaft, sukker, salt og peber

- Alle ingredienserne blendes og sættes over varmen.
- Når blandingen koger smages sovsen til.
- Kødbollerne tilsættes og koger til de er færdige.

Spis med spaghetti og parmesanost drysset henover (gerne grana, altså den fabriksrevne slags - det er fint til formålet).

1 kommentar:

  1. Tak Helle! jeg vil fra nu af glæde mig til nye opskrifter!

    SvarSlet